Aktiviteter / Juletræsfest (BF)

Juletræsfest i Skovhuset (BF)

 
Kom med den 30. november 2025, når Borgerforeningen, Menighedsrådet og Skovhuset inviterer til den årlige juletræsfest første søndag i advent i Skovhuset. Se også begivenheden på Facebook

Vi plejer at have en hyggelig dag sammen i Skovhuset, som vi håber en masse børn og voksne vil være med til igen i år.

Dagens program er:
14.00: Vi mødes i Skovhuset, hvor Borgerforeningen sælger gløgg, æbleskiver og sodavand.
15.00: 3. klasse opfører luciaoptog, børnekoret synger skønne sange og så får vi lov at opleve præstens traditionsrige krybbespil, hvor publikum får lov at være med i forestillingen.
15.30: Vi afslutter i Skovhuset med fælles dans om juletræet.
Efter juletræsdansen håber vi, alle vil give en lille hånd med oprydningen, så vi kan komme ud og mødes med Julemanden.

16.30 kommer Julemanden til Fårvang igen i år. Julemanden og rensdyrene tager en tur rundt i byen med kanen og deler slikposer ud til alle artige børn på ruten.
Julemanden starter på Gl. Hedevej, og der bliver mulighed for at følge hans rute på mobilen. Link kommer på Facebook på dagen – Både på Borgerforeningens side og på Samlingsstedet.

Vi ser frem til at sprede juleglæde og ønske store og små en fantastisk jul.

De bedste julehilsner
Skorup-Tvilum Kirker, Menighedsrådet, Skovhuset og Borgerforeningen
 
 
 
 
 
Fårvang Borger- og Håndværkerforening | 8882 Fårvang  | formand@faarvangby.dk