Borgerforening / Generalforsamling

Generalforsamling 4. februar 2026

Tak for en god generalforsamlilng  

4/2 - 2026 inviterede Borgerforeningen på en let aftensmad og generalforsamling. 
 
Generalforsamlingens dagsorden:  
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår Michael Sørensen.

2.
Bestyrelsens beretning v/ Christian Jørgensen

3.
Fremlæggelse af revideret driftsregnskab og status for det forudgående kalenderår v/ Mads Nielsen.

4. Fastsættelse af kontingent:

Bestyrelsens foreslår uændret kontingent 100 kr. for enkeltperson og 200 kr. for husstand

5. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen:

Bestyrelsen skal bestå af 7 medlemmer og 1-2 suppleanter.

• Ikke på valg:

Christian Jørgensen
Dan Jensen
Mads Nielsen

• På valg som bestyrelsesmedlemmer:

Thomas Krarup Vedel Nielsen (genopstiller)
Julie Hedegaard (genopstiller ikke)
Katrine Sejer Sørensen (genopstiller ikke)
Tina Buus Gissel (genopstiller ikke)

• Opstiller som bestyrelsesmedlem:

Scott Thomsen Rosser
Carsten Gulev
Michelle Dyrberg

• Opstiller som suppleant:

Julie Hedegaard
Tina Buus Gissel

6. Valg 2 revisorer og 1 suppleant for disse

• Opstillere som revisor:
Helle Hegelund (in absentia)
Winnie Madsen (in absentia)

• Opstiller(e) som revisorsuppleant:

Simon Svanborg Kjeldsen

7. Forslag fra bestyrelsen

Ingen forslag

8. Forslag fra medlemmerne

Ingen forslag modtaget

9. Eventuelt

Tak til de fremmødte 
------------------------------
Bestyrelsens sammensætning det seneste år
Formand: Katrine Sejer Sørensen
Kasserer: Mads Nielsen
Medlemmer:  Dan Jensen, Tina Buus Gissel, Julie Hedegaard og Thomas Krarup Vedel Nielsen
Suppleanter: Christian Jørgensen
Carsten Gulev udtrådte i foråret, hvorefter Christian Jørgensen indtrådte som bestyrelsesmedlem og kort efter kom Scott Thomsen Rosser og hjalp til som suppleant.
-------------------------------

Årsberetning for Fårvang Borgerforening - 2025

Indledning
2025 har været endnu et år med godt gang i den lille by. Fårvang er kendetegnet ved et stærkt lokalt engagement og en stor vilje til at bidrage til fællesskabet. Det mærkes tydeligt i borgerforeningens arbejde og i den opbakning, vi møder fra byens borgere.

Vi har i årets løb set nye ansigter engagere sig i borgerforeningen, Scott Thomsen er hoppet med på teamet og deltager flittigt i foreningens aktiviteter.

Økonomi
Borgerforeningen har haft stor fokus på at styrke økonomien og har mødt tilfredsstillende resultater. Dette er opnået ved justeringer af priser på mad og drikke samt stor deltagelse af byens borgere til de forskellige arrangementer.

Vi har samarbejdet tæt med banko for at hjælpe dem med at fortolke og overholde de nyeste banko-regler.

Vi har valgt at investere i forsikringer til vores forskellige aktiviteter i byen, såfremt at uheld skulle foregå. Dette er selvfølgelig en udgift, men os i borgerforeningen ser dette som en nødvendighed for at borgerforeningen har den nuværende bestyrelser og dermed eksisterer.

Vi har lavet justeringer til Revy-festen 2025 for at imødekomme ønsker fra alle parter, samt gennemtænkt opsætningen omkring Sankt. Hans, hvilket vi for begge arrangementer har modtaget god respons på, og samtidigt skabt et godt økonomisk resultat.

Fastelavns - og juletræsfesten har ikke set de store ændringer siden sidste år, da begge arrangementer fortsat foregår optimalt samt modtager stor opbakning blandt byens borgere.

Borgerforeningen har desuden modtaget en flot donation fra Fåremarkedet ovenpå et succesfuldt arrangement, så hermed stor ros til holdet bag, og til byen for at bakke flot op om festlighederne på markedspladsen.

Indtægterne fra banko er primært gået til Borgerforeningen selv, men vi er også glade for, sammen med banko, at have doneret til Brugsen og HFIF.

Derudover har vi afsat penge af til, at dagplejerne i Fårvang kan komme på tur i 2026.

Der er fortsat stor efterspørgsel til produktion af Fårvang-kalenderen.

Medlemmer og synlighed
Vi fortsætter også i år med at uddele flyers i byen i håbet om at tiltrække flere medlemmer til borgerforeningen. Tidspunktet for uddelingen aftales internt blandt borgerforeningens medlemmer. Synlighed er vigtig, og vi ønsker at gøre opmærksom på det arbejde, der bliver lagt i foreningen.

Aktiviteter i byen
Borgerforeningen har været flittigt repræsenteret rundt omkring i byen. Vores lugedage har haft stor succes, og det er meget glædeligt at se, at flere og flere borgere møder op for at give en hjælpende hånd med. Sammen sørger vi for, at legepladsen og fællesarealerne fremstår pæne, indbydende og velholdte – til glæde for hele byen.

Afslutning
Til sidst må vi meddele, at Katrine stopper som formand og samtidig udtræder af borgerforeningen. Vi vil gerne rette en stor tak til Katrine for hendes indsats og engagement gennem tiden og ønske hende alt det bedste fremover.

Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere. 

Christian Jørgensen
Konstitueret formand
 
 
Fårvang Borger- og Håndværkerforening | 8882 Fårvang  | formand@faarvangby.dk